|
Jeg gik forbi en mekaniker, da jeg så den smukkeste
knastaksel ligge der med bedende øjne. Jeg kunne
ikke stå for dette syn, så jeg adspurgte chefen om
dens ophæng. Middagen blev hurtigt anrettet, med
en tur til stranden, hvor vi spiste tang med tilhørende
muslinger. Da dette var overstået og himlen var
blevet musegrå, tændte vi op for den medbragte
betonkanon, til stor moro for de nedfaldne engle. Så
var det også at vi gik til sagerne, den begyndte at
kæle for min fodsål, som uværgeligt fik mig til
at sige som et dødt bord. Det helt store brag kom da solen
faldt ned.
|