KRØLLER M. M. |
|
Der burde engang have været en købmand, der ejede en
forretning i
København, og havde tre sønner; Hans, Lars og den
lidt oversete;
Vørmer! Hans var usandsynlig klog, og kunne trække
al sin indtægt fra
i skat! Lars var usandsynlig smuk, og behøvede slet ikke
at have en
indtægt! Den tredie; Vørmer, var både grim og
dum, og da moderen
døde under hans fødsel, var der ikke rigtig nogen
der brød sig om ham.
Derfor blev han sat til at passe æblehaven, og da den ikke
regelmæssigt
slog ham i ansigtet, kom han til at holde af den. Han elskede at
nusse
om træerne, og byggede en mini-guiliotine, og lagde
miniature-lureminer
ud, så han bedre kunne udrydde de mange irriterende bladlus
og orme.
Vørmer var meget hengiven, også overfor sin far ,
selv om denne jævnligt
tabte ting efter ham fra 2. sal. Men en dag forsvandt der tre æbler fra haven, og det kunne Vørmer ikke forstå, da han lige havde udryddet samtlige skadedyr i haven, ved at sætte strøm til et træ, hvor disse havde organiseret en protest-demonstration imod ham. Næste nat forsvandt der igen tre æbler, og Vørmer besluttede sig for at gemme sig om natten, for at finde ud af hvad der foregik. Det generede ikke hans familie, de benyttede lejligheden til at leje hans værelse ud. Den nat gik den lille krølhårede dreng ud i haven, og skjulte sig i det allerstørste æbletræ. Hele natten gik uden at der skete noget, men lige før daggry... så Vørmer tre huer ovre bag hegnet. Det var tre sorte, men forskellige huer. Der var nemlig forskellige neonfarvede bogstaver på: MT-D.G.I, MT-D.D.I, og MT-D.H.I. Pludselig hoppede de tre huer over hegnet. Vørmer bemærkede at der var noget nedenunder dem. Det var nogle afskylige mini-trolde. De løb hen under et æbletræ, og kiggede til alle sider. Så løb de begge videre. "Begge?", sagde de og kiggede tilbage mens de bladrede febrilsk i deres manuskripter. Og ganske rigtigt var en af dem blevet ramt af en af Vørmers æbler. "Der står her at vi alle sammen bliver skudt ned af en dreng, der sidder i et træ", sagde den ene til den anden. De fik øje på Vørmer, og sprang om bag et træ. Så kiggede de igen i manuskriptet, løb ud og greb fat i deres ven, undgik to af Vørmers skud, og slap væk. Og fordi de små møghunde stjal manuskriptet, og derfor slap væk, fik Vørmer ikke de tre ønsker han kunne få af dem. Så han kunne ikke overtage gården, og da hans familie så brændte æblehaven af, havde han ikke andet valg end at begå selvmord med sin mini-guiliotine, hvilket tog fem døgn. Familien levede glade og ubekymrede resten af deres dage, uden at betale en krone i skat. |