Peters Juul |
|
- Der var engang en lille dum dreng der hed Peter. Han var
kropumulig,
så til jul fik han aldrig hvad han ønskede sig. Hans
far, som var en stor
piberygende hvalros, sad altid i sin store lænestol, og
læste illustrerede
mandemagasiner. En dag sagde Peter til sin far:
"Far, jeg ønsker mig en pølsefabrik". Peters far
så op, og sagde gennem
den tykke røg:
"Hvis du vil have noget til jul, må du selv kradse en
besked ned, og gi'
den til julefar. Jeg tror nok at han bor deroppe hvor det er
koldt!"
Peter gjorde som hans far havde foreslået. Han skrev at han
ønskede sig
en jagtriffel, så han kunne gå på hvalrosjagt.
Den jul fik Peter en meget
flot jagtriffel, så alle var glade. Ja, det vil sige hans
far var ikke glad, for
han var en stor hvalros, så han blev skudt af Peter.
Moderen blev så
ulykkelig over faderens død, at hun meldte sig sig som
frivillig ingrediens
til den lokale pølsefabrik (den som Peter først
ønskede sig). Udover det
skulle alle børn under tolv år slås ihjel, da
man frygtede at Peter havde
påvirket dem til at blive som ham. Peter selv gik ud af
skole, og fik
arbejde på et hvalfangerskib der sejlede i Golfen (han var
nemlig meget
sportsintresseret), og han levede lykkeligt til sine dages ende.
Morale: Der er ingen børn der skal gå i skole for at lære at stave, for de skriver bare dumme og åndsvage ønskesedler til julemanden. Konklusion: Julemanden er en indirekte morder, der skulle spærres inde. |