|
Der var engang en historie, den lød sådan her: "Der
var engang
en historie, den lød sådan her: "Der var engang en
historie der
lød sådan her: "Der var engang en historie, den
lød sådan her:
"Hej, jeg er en smørflugist." og længere var den
ikke." og længere
var den ikke." og så lang var den." Historien gik en tur,
og så
kunne den ikke finde hjem igen, for den kunne ikke længere
holde redde på sin egen subdominante objektive konstuktion.
Så var historien blevet væk. Men heldigvis kom den
forbi en butik,
der hed: "Dette er en butik, der hedder Hans Christian d.III af
Vorupør." Butikken handlede med subdominante objektive
konstuktioner, så der gik historien ind. Desværre
kunne
ekspedienten ikke hjælpe, for han var midlertidigt sindsyg,
og
var gået helt til frokost. Historien gik over i kantinen,
og fandt
ekspedienten, hvilket ikke var så svært, for der var
ikke ret
mange folk med tre ører og et horn i panden, i kantinen.
Ekspedienten ville ikke hjælpe, så han råbte:
RolFgladiposlæ-
welkFloz Zolkenstunderson." Det forstod historien ikke helt,
men den troede det var et forsøg på at hjælpe,
så nu troede
den pludselig den var fra Bylderup-Bov Postbox 1203, så der
tog den hen. Og hvis du ikke tror det er løgen, så
er det sandt.
For al tobak og sandhed er nemlig relativ onsdag morgen
under den kolde bruser.
|