Eventyret om bussemanden og rosinen |
|
Der var en gang i en mørk næsedåse. Der stod
en ensom
tørret bussemand. Den var så ensom, åh
så ensom. Den
stod og håbede på, at den en dag ville få en
ven. Og en
dag skete det: En dag kom en blå rosin vaklende forbi.
"Davs", sagde bussemanden. "Skal vi være venner?",
sagde rosinen. "Hmmm, OK", sagde bussemanden.
Og så var de venner på livstid eller ihvertfald lige indtil rosinen blev spist og bussemanden blev forvekslet med en gul cykel og kørt ned. |