Delfinen Peder svømmede af sted i det dejlige vand. Han nød det, for det
var en varm dag, og vandet var dejlig køligt. Pludselig så han en båd i det
fjerne, og svømmede så hurtigt han kunne for at indhente båden. Da han
nåede båden mærkede han en gennemborende smerte, og pludselig havde han
brækket ryggen. Skovflåterne i båden samlede delfinen op og bragte den til
det nærmeste indkøbscenter i et medbragt badekar, for de vidste helt
sikkert, at netop denne delfin ville brække ryggen netop i dag, netop som
de kom sejlende forbi netop denne delfin, der netop svømmede forbi netop
denne båd.

    Delfinen Peder blev reddet fra at dø, og det gjorde fluen Helga også.

Hilsen


Finn Dieckmann


Aha... Og det mener du bare, at vi skal tage for gode varer? Sådan
en vathamster!

Vi kendte og udøvende kunstnere må gang på gang se vore værker spottet
af nybegyndere og andre litterære typer. Den totale neo-nihilistiske
brækprosa opnås IKKE ved at man fjoller rundt og skriver underligheder,
men ved streng disciplin, indtagelse af urimelige mængder Appelsin-Splath
samt tre års uddannelse i poesiens skyggeland (gymnasiet), hvor man 
langsomt men sikkert fratages enhver illusion om at verden kunne være 
et bedre sted, hvis digterne skrev om ting, som vedrørte os alle, og 
hvor man langsomt lærer at forstå, at enhver der sætter pen til papir 
og samtidig tænker, uafladeligt tænker på sex.

Så kom ikke her med din pjat-poesi - vi ved bedre, for vi er den nye
kultur-elite.


Venlig gravhund,

T. Emmelig Blind.


PS: Din cykel holder med lys på.