Humphrey - et filmmagasin.

Humphrey - et filmmagasin.

(Aldrig gjort færdig)

OM: Goddag, og velkommen til HUmphrey, jordens mest snobbede filmmagasin. Mit navn er Ole Bole MacMikkelsen, og jeg er så enormt dejlig, at det er min ret og pligt at tale ned om, til og med alt og alle. Lad os springe lige ud i det, for vi har en del at nå i dag. Den første film jeg vil præsentere er vanen tro en dyb fransk film. Det interessante ved netop DENNE dybe franske film, er at den ikke er lavet i Frankrig, men derimod i Hollywood af den kendte skuespiller Steven Segal (udtales fransk: Stø-wan sø-sjal). Filmen hedder 'Blod, Sved og Massemord', og vi skal se et lille klip fra den.

[To mænd kommer ind på scenen, DUO (Det ultimative offer) og SS (Steven the Seagull). SS er svinet til med blod og SS har et maskingevær.] SS: [Styrter hen imod DUO, mens han skyder vildt omkring sig med maskingeværet. Han sparker til DUO, og råber og larmer og slår og en hel masse mere, til DUO er en blodig masse (mere eller mindre). Så skyder han løs på DUO nogle sekunder, mens han skriger
"AAARRRRRRGGGGGRRRGRGRGRGGGGRGRGRGRRGGGRGRGRGGGGGG". OM: Hov.... Lad os lige se den scene igen.
SS: [Det sidste.... Det der med skuddene og AARARARARRAGHHH og så videre]
OM: Her ser vi hvordan instruktøren, Yvonne Voul-Paterre, på en helt fantastisk måde viser den indre dybe konlikt i Segals karakter, i det hans skrig under kampen fra selvmodsigende kampråb over nærmest primalskrig-lignende råb via dybe, infantile, suggestioner bevæger sig i retning af et oralt klimaks af næsten kataklysmiske, ja man kunne fristes til at sige orgasmiske proportioner. Jeg har inviteret Yvonne Voul-Paterre i studiet i aften, ikke fordi hun er særlig interessant, men fordi hun er en af mine gode venner, og har brug for pengene. Interviewet vil foregå på fransk, og vil ikke blive tekstet, da vi forventer at man i det mindste kan gøre sig den ulejlighed at lære fransk før man ser programmer som dette.

[YV kommer ind]
[Der følger max 30 sekunders dybt overdreven improviseret, volaplaksk konversation på noget der er næsten, men ikke helt, ulig fransk.]