Den Grimme Ælling - Fortolkning og analyse.

Så blev han forfatter i stedet for, for så kunne han få penge for at lyve.

Og så lavede han et eventyr, der handlede om ham selv, selv om det også handlede om en and. Det hed Den Grimme Ælling. (Det er der også et blad der hedder, men det får man kun, hvis man er rig, kendt eller klog.)

I starten af Den Grimme Ælling (historien, ikke bladet) bliver der født en grim ælling, som overraskende nok er helten i denne historie. Den bliver smidt ud af andegården, og så bliver den banket af en bondekone, og så bliver den næsten ædt af en åndsvag køter, som hedder Bent (eller Burg eller sådan noget), og så synes den, at folk er rigtige dumme.

Så fryser den af en eller anden grund fast i isen, men det er ikke med vilje, det er kun fordi det er koldt. Og da den så er sluppet fri er den pludselig blevet til en svane. Er det ikke bare kært? Nej, det er ej.

Det er en totalt andsvag historie, og der er alt for mange detaljer til at vore dages velopdragede videobørn gider læse eller høre om det.

Desuden vil resultatet også blive, at de bliver bange for bønder, is og hunde, der vist nok hedder Bent.

Nej, hvis den skal være værd at spilde tid på, for fornuftige dagligdags børn, der sikkert er fuldstændige ligeglade med at bruge 17« dansktime på at finde ud af, at den handler om en eller anden afdød fynbo, skal den lyde sådan her:

Den Grimme Ælling.

Der var engang en grim, fynsk ælling, som hed Hans, og gerne ville være balletdanser. Det blev den ikke, så den blev til en svane.