Nu vil jeg fortælle en historie om Knud.
Det kan da muligvis være han så mærkelig ud.
Og hans hjerne var i stykker, han var tanke tom,
men han kunne ryge tjald, mens han drak solbærrom.
Men så en dag kom Kaj, der ikke kendte Knud,
og han gik rundt og sagde: "Den fyr er en stud,
for han ser åndssvag ud, og drikker brændevin,
og han er generelt et værre svin!"
Knud blev skidesur, og slog sin pande mod en mur,
og lovede fyren den helt store tur:
"Nu ska' do gånåk ha' tæsk, til du går fra din snøvs!"
Men ham den anden svarede kun med en megabøvs.
"Du er da helt til grin, dit store dumme svin,
du er skævere end Poul Schluthers grin,
du rammer o og en fims, for du er hammerskæv,
og hvis du ikke klapper i, så ka' du selv få tæv!"
Som sagt, så gjort, det var no'ed værre lort,
for nu gik kampen igang, og denne kamp var lang.
Den smarte fyr var svag, men Knud var værre endnu.
Og ingen af dem ramte noget, den kamp var en gru.
Efter tyve døgn var kampen endelig slut,
den endte med at Kaj kaldte for en prut,
og da Knud ville svare, var han alt for træt
og faldt om i et stort og ækelt tjørnekrat.
Kaj var ærkestolt, men han tog det koldt,
for er man ej sej eller hva? Det var en simpel sag.
Men i sin glædesrus, der gik han ud for en bus,
og gav Nørrebros asfalt et kæmpe knus.
På hans gravsten står: "Her ligger smarte Kaj,
han troede han var god, men han var kun et kvaj.
Han blev kun nitten år, det er sådan det går,
når man lever sit liv på et hængende hår."
Lad det forklare dig, at du skal ikk' være sej,
for hvis du er det, kan det gå dig som det gik for Kaj.
Så vend om lige nu, før du bli'r dum som et bord,
for det er tyndt at bo under 2 meter jord.
|