I askens flammer
Holder patronen sit abegilde
På appelsinens skorpe
Æder vi til vi kan trille.
Med genert selvsikkerhed
Selv i vinterens lys
Forsvundet under plader af plys
Udstøder planten et nys.
Vil op - vil ud
Vil se lyset
Vil ånde frit
Vil lovsynge nyset.
Skyldigt, men dog simpelt
Og med selvsamme styrke
Vil vi
Appelsinen dyrke.
I askens flammer
Vovhunden glammer
Som en kunstner slutter tæt
Om hveranden en plet.
Vågn!
Så er vi hvidt
Så kort er vi kommet
Mælkeblå signaler
På skærmen dog flommet.
Absalon bor i Askens flammer
Vovhundens kæde hårdt han rammer
Han kender drømmen din
Han spiser appelsin.
|