Råbet fra den anden side af sundet.
Den evigt runde digters ære.
Dybet under øret.
Hårpine. Næsestøj. Langhalm.
Thi verden er ej når den tæller.
Samojedespids, bænkebider, suppevisk.
Intet tomt under solen, i al evindeligheds skaberværk.
Når ej det råb fra jorden lyder:
men hvor er MOR?
Intethedsfornemmelsesrelationerende tomhed.
Overdefinitonsafhængighedsjournalistik.
Øresund. Kattegat.
Aldrig.
Men.
Kun.
Ebbe Skammelsøn er ubeviselig i uendelige Rolex fraktaler.
Og aldrig mere lyder råbet.
MEN HVOR ER MOR?
|