Minder fra min barndoms næste jul |
|
Hvad er jul uden Falck, røg og almindelig stumhed? Jeg plejede at undgå mine røgskærme, Men efterhånden gik sandheden op for mig: Julegrisen blev mindre! Marcipanglasuren var ikke længere opløst. Uappetitligheden var faldefærdig. Det var en hård støvle tværs gennem overmunden. Og hvad med nissehuen? Papiret var overlangt, og stuen var citansk. Huen var en fremgang, en symbolsk overlevering. Ulækkert! Gulvet derimod var grusomt, og de altfortærende flammer, Peb ynkeligt og løb hen over loftet. Snekulden var tyk, og hvad er formaliteten? Hvor er den blevet af? Jeg tænder ihvertfald ikke for adventskransen. Sidste års røgudvikling var... anderledes. Til gengæld drak brandmanden alt øllet. Hvad er kedsomhed når man trods alt har en skraldespand? |